Tilmeld nyhedsbrev / Læs tidligere nyhedsbreve

15/12 2015 - Tak for året der gik

Glædelig Jul og Godt Nytår!

 
 
Årets afslutning
Du har sikkert travlt med at afslutte året 2015. Det er store ting. Et år slutter og et nyt år begynder. 
 
En god afslutning på året indeholder en form for ritual; f.eks. et farvel til det gamle år, der ikke kommer igen, og et goddag til det nye med nye muligheder.
 
Det kunne være et review hen over året, der er gået. 
 
"Hvad gjorde jeg godt?" "Hvad forsømte jeg?" "Hvad vil jeg ændre på?"
 
Du kan med fordel stille dig selv disse enkle spørgsmål. 
 
Så får du en enkel og klar målsætning for 2016. Èn som du let kan huske.
En "intention". . dermed retter du en pil mod et mål, som energien kan følge.  
 
Og så er du allerede godt på vej!   

 
Vores review 2015
Vi har selv for nylig gjort review for 2015.
 
Mange nye kunder kom til os. Det er altid dejligt med nye kunder, for så kan man bare det hele, og det er let at være tryg og glad.
 
MEN nye kunder udfordrede os, vores systemer og bemanding. Og vi sad lidt for længe fast i den lumske vane. Vi reflekterede ikke i rette tid. 
 
Derfor må vi konstatere, at de udfordringer, som vi mødte, kan have gjort os mere fraværende overfor dig, end vi ønsker. Noget af det vi sætter allerhøjest.  

 
Kundenærvær 2016
Derfor skal du også vide, at vi har kundenærvær som fokuspunkt for 2016.
 
Med kundenærvær mener vi, at vi har dig i tankerne, og at vi drøfter dine behov, når vi herfra kigger på dine opgaver. Det betyder også, at vi afsætter den nødvendige tid til, at du får den sparring, du har brug for.
 
Vi er i gang med at rette op på dette. Ændringerne skønnes at være gennemført første halvår af 2016.  
 
Hvis du føler dig forbigået eller svigtet af os, så gør os den tjeneste at fortælle os det. Det vil hjælpe os meget til at gøre tingene bedre i 2016 og gribe ind der, hvor du føler dig svigtet.
 
Så kontakt os nu: ring bare, send en mail -eller kom ind til julegløgg, se her:

 
Juleferie og julegløgg
Julen nærmer sig. .
Vi lukker kontoret og går på ferie: tirsdag den 22. dec. kl. 13.00!
Vi åbner igen mandag den 4. januar kl. 8.00. 
 
Julegløgg:
Måske du er i nærheden og trænger til en lille pause og har lyst til at hilse på os?
Vi står klar med julegløgg (uden alkohol) og småkager mandag den 21. (kl. 10-16) og tirsdag den 22. december (kl. 10-13) 

 
Tak for året der gik!
Netop i år betyder vores tak til dig særlig meget, fordi du måske er en af dem, som skal bære over med os.
 
Tak fordi du kommer med arbejde til os. Tak for at du lader os optimere din økonomi og løse udfordringer sammen med dig. Tak for din tillid til os.
 
Glædelig Jul og
Godt Nytår! 
 
Lad os tænde et lys i os selv og andre.  

Februar 2017


Januar 2017


December 2016


November 2016


Oktober 2016


September 2016


Januar 2016


December 2015


Oktober 2014

 
Intension | Næstmark 25, 6200 Aabenraa  | Tlf.: 74 62 34 40